Den 9. maj rejste jeg med Lufthansa København - Frankfurt - Denver. Jeg havde fået et nyhedsbrev om, at Bad Company og Joe Walsh spillede
i Red Rocks Amphitheatre, og det måtte jeg simpelthen opleve. Jeg kontaktede min ven Bruce i Denver, og spurgte om det kunne lade sig gøre. Han syntes dog, at det var lidt for
tidligt på året, og at det kunne være meget koldt. Jeg skulle vente til August til Jackson Browne, men jeg gav mig ikke, og denne tur blev derfor til noget.
Det første jeg så, da jeg landede i Denver Intl. Airport var billeder
af forskellige indianerstammer. Dem har jeg desværre ikke billeder af. Jeg havde travlt med at komme ned til immigrationskøen. Det gik smertefrit for mit vedkommende. Jeg så en ung mand blive ført væk og hen til et andet
sted. Det var nok en fordel at være dansker og komme fra verdens lykkeligste land. Udenfor sad Bruce og ventede, og så gik turen hjem til ham. Han bor i udkanten af Denver S. Knox CT.
Tirsdag den 10. tog vi en tur til downtown Denver og kiggede lidt på byen. Bl. a. en super pladebutik Twist & Shout. Dem er der ikke mange af mere. Jeg
købte 2 film på BluRay : Easy Rider og The Danish Girl. Vi havde besluttet os for at tage til Taos i New Mexico næste dag, så vi ville lige genopleve Easy Rider igen. Jeg havde nævnt for Bruce, at jeg ville have en lille taovering
på min højre ankel, når jeg kom hjem. Hvorfor får du ikke en her i Denver?, sagde han. Det gjorde jeg så. Jeg fik en tid hos Dedication Tattoo klokken 15:00, så
nu har jeg den sødeste lille sommerfugl på min højre ankel. Det tog en halv time og kostede $100. Jeg tor, at de syntes, at det var sjovt, at der kom sådan en lille én fra Danmark og skulle have sin første
tatovering, for jeg skulle rundt og vise den til alle i salonen. De sagde også, at der var en rigtig god tatovør i Helsingør. Om aftenen så vi Easy Rider for at komme i stemning til næste dag. Jeg blev enig med mig selv om,
at der skete ikke så meget i den film. Hippie dagene er pasé.
Onsdag den 11. maj gik turen så mod Taos i New Mexico. Rute 285. Ubeskrivelige Rocky Mountain og Eagles og Jackson Browne på fuld power. Bedre kan det vist
ikke blive. Undervejs gjorde vi et stop i Monte Vista og fik en kop "Dirty Dishwater" ( Bruce besøgte mig for nogle år siden, og det kaldte jeg hans te med mælk, og det har han aldrig glemt mig for) I Taos var vi så heldige, at få
det sidste ledige værelse på Mabel Dodge Luhan House. Det er et hus Dennis Hopper havde sammen med Michel Pfeiffer i 5 år. Da Easy Rider blev filmet, boede han der. I
dag bliver det brugt meget til yoga hold. Et fantastisk sted. Vi fandt et lille sted at spise aftensmad
Torsdag den 12. maj startede vi med et besøg i Kit Carson's hus og museum. Derefter et kig på byen. Jeg fik købt en lille sølvring
af en lokal kunstner. Vi spiste dejlig frokost hos en lille mexikansk restaurant. Hos Stephen Kilborn Pottery mødte vi en indianer, der havde 3 kachina dukker, som han ville sælge. Det kunne jeg ikke stå for, så jeg har nu den smukkeste
navaho kachina dukke. En Buffalo Warrior, som skal beskytte mig mod "Evil Spirits og give mig "Courage" og "Good Energy". Jeg har bestilt en bog: Kachina Dolls Of The Southwest af Gerald McNally, så jeg kan få lidt mere at vide om kachina dukker.
Om eftermiddagen slappede vi af i haven på Mabel Dodge Luhan Hous, og Bruce hentede noget Take Away mad om aftenen
Fredag den 13. maj efter morgenmaden kørte vi mod Sante Fe. I Taos havde Bruce set et opslag om en udstilling af Lisa
Law: Flashing On The Sixties. I Usa er Lisa Lawlidt af et ikon. Jeg havde aldrig hørt om hende, men jeg vil sammenligne hende med Linda McCartney.
Vi kørte gennem reservater.
Det er ikke noget, man lægger mærke til, hvis man ikke lige ved det. De har deres egen love og kasinoer er tilladt. God indtjening, men det medfører dog også en del kriminalitet. Så stoppede vi op hos en skrothandle. Hold da
op med ting og sager han havde. Meget interessant.
Derefter kørte vi til vores motel: Americas Best Value Inn, Lamplighter Inn. Et typisk amerikansk motel. Et stort værelse
med store senge, TV og køleskab.
Så til Lisa Law og hendes "Flashing On The Sixties" udstilling. Der var kun Bruce og jeg og så Lisa selv, så vi fik en snak med hende. Jackson Browne har lige været her, sagde hun.
Så måtte jeg jo lige vise hende, at jeg havde min Jackson Browne T-Shirt på fra hans solo acoustic tur 2004. Det må jeg have et billede af sagde Lisa Law. Det gjorde hun så, og så ville hun sende det til Jackson Browne.
Så Lisa Law, som har taget mange billeder af rockstjerner, har nu også taget et af mig. Der var mange billeder fra Woodstock. Bruce, som selv var tilstede i Woodstock, blev interviewet af Lisa om hans opleverlse derfra. Dette ville hun bruge til
et show, hun skulle have senere.
Derefter tog vi til downtown Sante Fe, og kiggede på byen og fik lidt frokost.Aftensmaden sprang vi over, da vi havde fået en sen frokost.
Lørdag den 14. maj gik turen tilbage mod Denver og
Colorado af interstate 25. Jeg tænkte på min far, hver gang jeg så de store lastbiler. Autocampere, som var store som busser og med en lille bil bag på. Vi havde et stop til noget frokost, ellers var det bare derudaf. Vi nåede
Denver sidst på eftermiddagen. Det blev til ialt 825 miles eller 1327,7088 km. Det er meget godt klaret på så få dage.
Søndag den 15. maj tog vi det stille og roligt om formiddagen. Så gik turen mod Red Rocks Amphitheatre.
Undervejs stoppede vi op for at købe en hot dog og noget sodavand. Der blev også tid til at besøge den danske bager, hvor jeg købte noget wienerbrød.
Vi kom i god tid, og var først i køen sammen med Monte
og Ricky. Et par vi mødte og snakkede meget med. Jeg fik endda lov til at låne Montes stol. Dørene blev åbnet 17:30, og så var der fart på for at få en plads på række 49. Red Rocks Amphiteatre er ikke
til at beskrive. Det skal opleves. Og koncerten med Joe Walsh og Bad Company blev optaget og kommer på DVD, fik vi at vide. Så der er noget at glæde sig til.
Mandag den 16. maj var dagen før, jeg skulle hjem. Jeg ville gerne
have været på Molly Brown museet, men der er lukket om mandagen, så det må blive en anden gang. Molly Brown var én af de eneste overlevende fra Titanic forliset. Men Hard
Rock Café havde åben, så der spiste vi frokost. Det stod ned i stænger, så vi kunne ikke foretage os så meget, men et sidste besøg i Twist & Shout blev det dog til. Og vupti så røg der lige
et par cd'er ned i hænderne på mig. Vi tog i King Soopers supermarked for at købe æg til morgenmaden, og det eneste vi glemte at købe var æg. Om aftenen så vi The Danish Girl
Tirsdag den 17. maj tog vi
ud for at spise morgenmad, for vi havde jo ingen æg. Det var ligesom på film, vi sad i små båse og folk kom og gik. Så fik jeg smagt eggs Benedict.
Over middag kørte vi mod Denver Intl. Airport. Mit fly var klokken
16:05, men jeg kan godt lide at være i god tid. Flyvetiden mellem Denver og Munchen var beregnet til 9 timer og 40 minutter, og det holdt stik.
Det har været én af mine bedste ture nogensinde. Jeg har fået så meget på
opleveren, så jeg vil da gerne komme igen en anden gang, men ikke hvis Donald Duck bliver præsident.